Tak til Vodder Sogn for PR og samarbejde.

Førsteplads i konkurrence

Den internationale studenterorganisation AIESEC afholdt d. 7. og 8. oktober den første Innovation Day Århus.

I løbet af et døgn fik 100 studerende fra Aarhus Universitet muligheden for at omsætte deres viden fra studiet til praksis. Opgaven lød på, at finde frem til det bedste bud på, hvordan Randers bliver Danmarks mest attraktive by for unge mennesker. Deltagerne til innovationsdøgnet var studerende fra mange forskellige studieretninger, og mange af dem var udenlandske studerende.
Ord som teamwork, kulturbarriere, faglige kompetencer, innovation og kreativitet var derfor klare nøgleord for det samarbejde, som de studerende skulle gennemgå i løbet af døgnet. Opdelt i grupper var døgnet en stor konkurrerer mod hinanden om at fremsætte det bedste løsningsforslag til Randers Kommune. (kilde: Randers Kommunes hjemmeside)

Vi deltog som team sammen med Mette Fuglkjær, som også er studerende ved Arkitektskolen. Taktikken var at spidse ører under torsdagens oplæg og især bed vi mærke i Randers Kommunes mange naturressourcer og ikke mindst kommunens landsbyer som de meget gerne vil udvikle bosætningsmulighederne for.

Vores forslag var en langsigtet strategi, som tager udgangspunkt i en kobling af de eksisterende naturområder og landsbyerne. På den måde skal der udvikles nye bosætningsområder medstærke identiteter. Visionen er at byde ind med alternative bosætningsmuligheder for børnefamilier, der ønsker at bosætte sig i det østjyske bybånd, men udenfor bycentrene. 

Vores strategi faldt i dommernes smag og vi vandt førstepladsen og en præmie på 6000 kr. 

Pressen skrev bl.a. efterfølgende: "Vinderprojektet blev først og fremmest præsenteret meget professionel. Og så har projektet en kaliber, der betyder, at det er umiddelbart realiserbart. Desuden bygger vinderprojektet på de naturlige ressourcer, der i forvejen er i kommunen. Vi skal ikke bilde os ind at Randers kan blive det samme kulturcentrum som Århus. Men vi kan tilbyde de unge børnefamilier noget andet, som der så ikke er i Århus", siger Kim Kofod Hansen. (Kilde: Randers Kommunes hjemmeside)

 

Hele artiklen om konkurrencen kan læses her: http://www.randers.dk/site.aspx?RoomId=3&NewsId=9967&MenuId=3&langref=1&SplashId=110

Så er der nyt!

I sidste uge tog vi på vores første Roadtrip. Efter en overordnet undersøgelse af de nu 6 byer langs A11, besluttede vi, at det var på tide at se nærmere på stederne og danne os et mere nuanceret indtryk af de enkelte landsbyer.

Landsbyerne er: Sæd, Frifelt(-Vodder), Strellev, Sørvad, Boddum og Gøttrup.

Tirsdag d. 28. september
Ved middagstid starter vi den lånte Ford Fiesta op i Århus, og kører sydpå. Godt læsset med computere, kameraer, batterier, diktafoner og ja, faktisk alt hvad vi kan komme i tanker om af registreringsværktøjer. Første stop er Tyskland, da vi naturligvis må finde en grænsebiks og proviantere i. Klokken 16 krydser vi igen grænsen til Danmark, dér hvor Hovedvej 11 begynder, kun en lille kilometer fra den første landsby, Sæd.

Sæd er en lille men varieret landsby. På gaden i Sæd er det tydeligt at folk lige har fået fri fra arbejde da vi ankommer. Flere lufter hunde, og en del kommer cyklende til byens købmand, en gammel Spar butik, der ejes af tre ældre brødre.

Omgivet af landbrugsland og med en blanding af gamle og nyere huse, både lettere forfaldne men også mange nyistandsatte, fik vi en fornemmelse af Sæd som en landsby, der har udviklet sig over tid. Byens grønne pletter er varierede – en lille fodboldbane faretruende tæt på bilforhandlerens vognpark, en godt gemt, forfalden legeplads samt flere, mindre folde med heste. Byens svungne gadeforløb vidner om en landsby af ældre dato, og der er da også hele tre mindesmærker af forskellig art. Det ældste er opstillet i 1712 og det nyeste mindesmærke er for nyligt fundet ved et tilfælde, man rydede de væltede træer efter stormen i 1999.

I udkanten af byen falder vi i snak med en ca. 60 årig kvinde, der arbejder i sin have. Vi bliver inviteret indenfor til en snak om Sæd og ikke mindst Sønderjylland samt de forhold der har ført til, at hun nu bor i Sæd. Vi hører bl.a. om gamle gnidninger mellem tyskere og danskere, om forskellen på røde og sorte tage, om da landsbyen havde en skole og mange andre historier.

Klokken lidt i syv forlader vi Sæd og kører fra A11 for at finde det sted vi har fået anbefalet, hvor vi kan være heldige at opleve ’Sort Sol’, det kendte fænomen, hvor flere tusinde stærer flyver lavt og gør himlen sort. På digerne lige syd for grænsen, med udsigt over sivene ser vi sammen med hundreder af andre nysgerrige, hvordan store flokke af stære samles for natten. Desværre er vi lidt sent ude, og får ikke lov at mærke det helt store sus. Men vi når da at se spredte flokke over sivene, og ikke mindst høre de mange tusinde stære, der bestemt ikke er gået til ro for natten.

Da vi ankommer til Frifelt er det blevet mørkt, men Keld, en kreativ og aktiv lokalmand, der købte kroen i sommers er der, og efter en rundvisning forlader han os med et fint opredt værelse og ca. 800 kvadratmeter kro for os selv. Mindst én af os overvejer om der kan være spøgelser, men før vi ved af det, er det morgen og en ny dag venter. 

Onsdag d. 29. september
Onsdag morgen indleder vi med morgenmad fra Kwik Spar, der ligger på det modsatte hjørne. Formiddagen i Frifelt går med at snakke med en række beboere, og Frifelt viser sig at være en landsby med masser af aktivitet og sammenhold. To dage før vores besøg, har beboerne været samlet til stormøde om den lukningstruede Vodder Skoles fremtid. Den store udfordring er at sikre aktivitet i lokalerne samt fortsat at tiltrække nye beboere til byen. Og også på besøg i Pilehaven umiddelbart udenfor Frifelt, møder vi masser af idéer og optimisme på landsbyens vegne. 

Vi kører tilbage til A11 og vender næsen mod Strellev. Klokken 13.30 rammer vi den bugtede vej, der fører ned mod landsbyen. Vi har en aftale med den tidligere skoleleder igennem 28 år samt et medlem af sogneforeningen. Også Strellev viser sig at være en aktiv by. Med en friskole, et forsamlingshus og ikke mindst en række arrangementer, der ofte afholdes ved den, for uindviede godt gemte, kunstigt anlagte sø. Derudover har byens borgere et godt samarbejde med nabobyen Lyne, som bl.a. tilbyder indkøbsmulighed og et bredt sportsudbud.

På en bænk ved den kunstigt anlagte sø, støder vi på to kvinder, der gerne vil tage en lille snak om Strellev og deres forhold til byen. Strellev er en landsby, hvor husene ligger tæt op af den gennemgående landevej. Både tung og let trafik ledes igennem byen, der ligger på vejen til Ølgod. Byen omkranses af landbrug og varieret terræn. Et par bygninger, der tidligere indeholdt butikker eller mindre erhvervsvirksomheder ser tomme ud, mens et par enkelte huse ser forfaldne ud, men der er masser af liv i gården til Friskolen, mens tidspunktet på dagen hvor vi er i byen gør, at resten af byen er stille bortset fra arbejdende håndværkere og folk der vedligeholder fællesarealerne.

Efter besøget i Strellev går turen atter ad A11, denne gang til Vildbjerg, hvor vi har planlagt at overnatte på et lokalt og centralt Bed and Breakfast.

Torsdag d. 30. september
Efter endnu en rolig nat i Vestjylland er vi på vej til Sørvad. To medlemmer af ’Vinding Kultur og Trivsel’, der er den tidligere Husholdningsforening i Sørvad, møder os med morgenmad, kaffe og en lille en. Vi skal spare jer for den lange forklaring på navneforvirringen, men i korte træk er det Sørvad som er selve landsbyen, mens Vinding er ”området” omkring landsbyen. Sørvad ligner ikke de andre landsbyer vi har besøgt, idet den er noget større, både hvad angår funktioner og befolkningsstørrelse. Der er skole, idrætshal, indkøbsmuligheder, plejehjem osv. Der er et godt sammenhold i byen, men også udfordringer. De to kvinder som vi taler med, mener bl.a. at de ligger i at bevare serviceniveauet. Omkringliggende landsbyer oplever i øjeblikket store nedskæringer i serviceudbud, og man frygter at turen kommer til Sørvad i kommende sparerunder. Det er desuden vigtigt, fortsat at være i stand til at tiltrække nye beboere til byen. Sørvad består bl.a. af en lang, gammel bygade med små lave huse, men også nyere parcelhusområder både fra 60’erne og 70’erne, men også en del nybyggerier. Derudover ligger Sørvad i smukke landskaber, f.eks. i form af en å der skærer igennem byen fra nord til syd, som er et attraktivt rekreativt område for byens beboere. 

 

Vi haster videre ad A11 og krydser Limfjorden. Boddum er næste stop. Her spiser vi frokost hos Elisabeths forældre, der introducerer os for Boddum, før vi går en tur i landsbyen. Landsbyen ligger smukt på en bakkekam med udsigt over Limfjorden. Husene er primært ældre, nyistandsatte bondehuse, og også her er der meget liv omkring skolen, der i dag fungerer som børnehave, med gode naturomgivelser. Boddum er tæt knyttet til Ydby, der er en lidt større landsby med lidt flere tilbud og services. Lokalmiljøet i Boddum er, som i de andre landsbyer aktivt. En litteraturkreds, en stor gruppe Amnesty Interntional-medlemmer, en spejdergruppe samt et blandet udbud af sportsaktiviteter i den lokale hal. Mange huse er i dag købt af pensionister, fra andre egne af landet, der ønsker at fordrive en del af deres tid i landlige omgivelser med den flotte udsigt. Landskabet, ud over udsigten til Limfjorden er også her præget af landbrugsjorder. Udfordringen for Boddum er f.eks. et faldende antal arbejdspladser i regionen, hvilket har og får betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde nye unge beboere.

Efter turen rundt i Boddum er turen kommet til den sidste by på turen. Vi har ingen kontakter i selve byen, men håber at møde nogen på gaden. Gøttrup består stort set kun af én gade. Husene ligger tæt op ad den, og langs den østlige side af byen danner en høj bakkekam ryg mod det omgivende landskab. For mere end ti år siden havde Gøttrup den tvivlsomme fornøjelse at blive kåret til Danmarks kedeligste Landsby. I dag vidner en stor sten i kanten af byen om den tid, og ellers er en fiskesø i midten af byen det umiddelbart største, velfungerende aktiv. Husene er af blandet vedligeholdelsesniveau. Få er tomme og forladte, et enkelt er for nyligt revet ned ser det ud til, mens også den tidligere butik, er lukket i dag. Men derudover er en del huse pænt vedligeholdte eller under kraftig restaurering, og et enkelt sted er der salg af grøntsager og selvproducerede, flettede møbler. En yngre mand spænder en mountainbike bag på bilen og kører ud af byen. 

I en sms fra en bekendt i dette område, som undervejs forudser at vi ikke vil finde mange mennesker på gaden, lyder det med sprød dialekt: ”Ja a (jeg) griner for I ska da vær’ heldig’ for at find’ folk på gaden i Gøttrup”. Og senere svarer han på spørgsmålet om, hvor folk køber ind og om der er meget til- og fraflytning i Gøttrup: ”Ja nu er I sgu kommt på landet – det er ikk det store ind og udflytning der er deroppe. Om de vil ånder stejer hen ved a int. De handler i Fjerritslev og Løgstør, og stort i Aalborg”.

Efter en lang dag kører vi til Slette Strand, hvor vi har lånt et sommerhus. Vi samler op på vores indtryk og laver selv mad for første gang på turen. Endnu en helt rolig og stille nat.

Fredag d. 1.oktober
Vi pakker sammen og finder ud på A11. Det sidste stykke mod Nørresundby venter. Men hvad er A11 egentlig? Først og fremmest er den en forbindelse. På visse dele af den, er den om lørdage i sommerhalvåret, hvor der er skiftedag i sommerhusområderne, så stor en barriere, at folk vælger at køre store omveje for at krydse den. Dernæst er den omgivet af primært tre ting. Landbrugslandskaber, naturlandskaber og mindre bylandskaber. I nærheden af de større byer ligger en del virksomheder ud mod den, og andre steder er den udstillingsvindue for politiske slogans, små gårdudsalg med især kartofler og andre reklamer. Den har 27 rundkørsler, 15 lyskryds og løber igennem ikke færre end 27 byer.

Vi er spændte, da vi nærmer os Nørresundby. Hvordan ser det egentlig ud når A11 slutter? Er der et stort skilt, hvor der står MÅL eller er der måske en komité der flager for os? 

A11 slutter lige så pludseligt og udramatisk som den startede for 360 km. siden. I en rundkørsel er det ikke længere muligt at vælge en afkørsel ad A11, med mindre man da vil køre tilbage ad den vej man kom fra. Det vil vi. Vi kører en tur i rundkørslen og vender derefter tilbage til det sidste skilt vi så, der viser mod Århus. Vejen hedder nu E45 og efter ca. en time er vi tilbage hvor vi startede. Lidt klogere, lidt mere forvirrede og virkelig klar til at holde weekend.

Tak til alle som har taget enormt godt imod os og som vi har snakket med undervejs og ikke mindst dem, der stadig er så hjælpsomme og sender vores spørgeskemaer (som vi har puttet i postkasser rundt omkring) i udfyldt stand tilbage til os. Vi er glade for alle input, og håber, at vi inden længe kan præsentere et simpelt spørgeskema her på bloggen, til brug for indbyggere i de udvalgte landsbyer. Vi håber at mange vil hjælpe os ad denne vej også.