Hjemvendt

Så er vi hjemvendt efter vores Road Trip II. Det var en tur, der gav os en masse afklaringer og informationer som vi manglede, og ikke mindst fik vi igen snakket med en masse gode folk, som kunne fortælle om netop deres lokalmiljø.

Et skilt i den lille landsby, Abild, der ligger på Hovedvej 11. Abild er som så mange andre, i fare for at miste deres skole.

På vejen hjem var vi en lille tur i Aabenraa, hvor P4 Syd havde inviteret os i studiet. Hvis I følger linket her, kan I læse mere og høre, hvad der kom ud af det...
http://www.dr.dk/Regioner/Syd/DRSyd/Programmer/Morgen/Artikler/2010/11/19121901.htm

De næste to uger står den på udviklingsarbejde - skræddersyede scenarier og strategier for hver enkelt landsby. Der bliver nok at se til!

Hvor vi står nu - på vejen igen

Så er der en kort opsummering på vores proces. Vi har fået afsluttet alle vores indledende undersøgelser, og her er et kort resumé:

Vi har lavet spørgeskemaundersøgelser, både her på bloggen samt fysisk i alle landsbyerne, vi har fotoregistreret, lavet interviews, gennemlæst lokale medier, og ikke mindst har vi lavet undersøgelser af de tre forhold, som vi mener er det mest grundlæggende for en landsby.
1) Det fysiske netværk - alle de steder og funktioner, man som beboere i en landsby har brug for hver dag - arbejdspladser, indkøb, offentlige servicefunktioner mm.
2) De sociale relationer - de sammenhænge af foreninger, grupper, venskaber osv. som folk indgår i. Både i og udenfor deres egen landsby.
3) Landskabet - forholdet til det fysiske miljø, som er allestedsnærværende i alle de landsbyer vi har undersøgt. Hvordan bruges landskabet, landbrugsland, rekreative områder osv.

Konklusionen er pt., at der er ganske få, strukturelle ligheder, mens der er meget store forskelle i de interne og eksterne sammenhænge, både hvad angår fysiske netværk, sociale relationer og ikke mindst er det omkringliggende landskab meget forskelligt.

Gøttrup, Boddum, Sørvad, Strellev, Frifelt og Sæd er altså seks helt almindelige landsbyer - hvis man som os, går ud fra at forskellighed er et grundvilkår, og præcis det der gør, at vi ikke kan generalisere, når vi taler om landsbyerne i det såkaldte Udkantsdanmark. Det er tricky, for i virkeligheden handler det jo om, at intet er helt almindeligt eller generelt. Enhver landsby har sin identitet, sine årsager til hvordan de er i dag, og ikke mindst sine særlige vilkår for udvikling og fortsat liv i de gamle huse.

Vi håber, at vi i næste fase af vores projekt kan komme med bud på en udvikling, der har respekt for både landsbyernes historie, deres muligheder og begrænsninger i dag. Og måske er det netop i transformeringen af eksisterende potentialer til nye situationer, vi for alvor får forskellene at se?

Og så er vi på vej igen.

I morgen går turen atter ad A11, denne gang fra nord til syd. Vi begynder i Gøttrup kl. 9, hvor en mand med stort lokalkendskab har sagt ja til at mødes med os. Derefter går turen til Boddum, hvor vi også har fået kontakt til en mand, med en enorm lokal viden. I Sørvad, skal vi mødes med en repræsentant for Vinding Borgerforening, som bl.a. vil fortælle os om den Udviklingsplan, de netop har fået lavet, i samarbejde med en eksterne konsulenter.

Torsdag morgen kører vi til Strellev, hvor vi ikke har nogen fast aftale. Det samme er tilfældet i Frifelt, som vi rammer torsdag over middag. Sidst på eftermiddagen har vi en aftale med en kvinde i Sæd, som vi har fået kontakt til via vores første spørgeskemaundersøgelse.

Fredag morgen skal vi i studiet hos P4 Syd i Aabenraa, som gerne vil vide, hvad vi mon får ud af alle de ture vi tager langs A11 - og ja, det skal endnu en tur jo være med til at fortælle os.

Vi glæder os!

Operation Udkantsdanmark i Jydske Vestkysten

I uge 43 blev vi kontaktet af avisen Jydske Vestkysten.
Hvis du åbner nedenstående link, kan du læse, hvad de skrev om projektet Operation Udkantsdanmark.

http://www.jv.dk/artikel/989619:Dit-Vodder--Studerende-ser-naermere-paa-landsbyernes-fremtid

Spørgeskemaundersøgelsen er nu SLUT.

Vi takker alle jer, der har været så flinke at svare på spørgeskemaet.

Resultaterne offentliggøres her på bloggen snarest.

Spørgeskema til dig der bor i Sæd, Frifelt, Strellev, Sørvad, Boddum eller Gøttrup - svar inden 1. november! (Virker i Firefox og Explorer)

Undersøgelsen løber frem til d. 1. november 2010. Så skynd dig - udfyld skemaet her og nu!

Create your free online surveys with SurveyMonkey, the world's leading questionnaire tool.

Tak til Vodder Sogn for PR og samarbejde.

Førsteplads i konkurrence

Den internationale studenterorganisation AIESEC afholdt d. 7. og 8. oktober den første Innovation Day Århus.

I løbet af et døgn fik 100 studerende fra Aarhus Universitet muligheden for at omsætte deres viden fra studiet til praksis. Opgaven lød på, at finde frem til det bedste bud på, hvordan Randers bliver Danmarks mest attraktive by for unge mennesker. Deltagerne til innovationsdøgnet var studerende fra mange forskellige studieretninger, og mange af dem var udenlandske studerende.
Ord som teamwork, kulturbarriere, faglige kompetencer, innovation og kreativitet var derfor klare nøgleord for det samarbejde, som de studerende skulle gennemgå i løbet af døgnet. Opdelt i grupper var døgnet en stor konkurrerer mod hinanden om at fremsætte det bedste løsningsforslag til Randers Kommune. (kilde: Randers Kommunes hjemmeside)

Vi deltog som team sammen med Mette Fuglkjær, som også er studerende ved Arkitektskolen. Taktikken var at spidse ører under torsdagens oplæg og især bed vi mærke i Randers Kommunes mange naturressourcer og ikke mindst kommunens landsbyer som de meget gerne vil udvikle bosætningsmulighederne for.

Vores forslag var en langsigtet strategi, som tager udgangspunkt i en kobling af de eksisterende naturområder og landsbyerne. På den måde skal der udvikles nye bosætningsområder medstærke identiteter. Visionen er at byde ind med alternative bosætningsmuligheder for børnefamilier, der ønsker at bosætte sig i det østjyske bybånd, men udenfor bycentrene. 

Vores strategi faldt i dommernes smag og vi vandt førstepladsen og en præmie på 6000 kr. 

Pressen skrev bl.a. efterfølgende: "Vinderprojektet blev først og fremmest præsenteret meget professionel. Og så har projektet en kaliber, der betyder, at det er umiddelbart realiserbart. Desuden bygger vinderprojektet på de naturlige ressourcer, der i forvejen er i kommunen. Vi skal ikke bilde os ind at Randers kan blive det samme kulturcentrum som Århus. Men vi kan tilbyde de unge børnefamilier noget andet, som der så ikke er i Århus", siger Kim Kofod Hansen. (Kilde: Randers Kommunes hjemmeside)

 

Hele artiklen om konkurrencen kan læses her: http://www.randers.dk/site.aspx?RoomId=3&NewsId=9967&MenuId=3&langref=1&SplashId=110

Så er der nyt!

I sidste uge tog vi på vores første Roadtrip. Efter en overordnet undersøgelse af de nu 6 byer langs A11, besluttede vi, at det var på tide at se nærmere på stederne og danne os et mere nuanceret indtryk af de enkelte landsbyer.

Landsbyerne er: Sæd, Frifelt(-Vodder), Strellev, Sørvad, Boddum og Gøttrup.

Tirsdag d. 28. september
Ved middagstid starter vi den lånte Ford Fiesta op i Århus, og kører sydpå. Godt læsset med computere, kameraer, batterier, diktafoner og ja, faktisk alt hvad vi kan komme i tanker om af registreringsværktøjer. Første stop er Tyskland, da vi naturligvis må finde en grænsebiks og proviantere i. Klokken 16 krydser vi igen grænsen til Danmark, dér hvor Hovedvej 11 begynder, kun en lille kilometer fra den første landsby, Sæd.

Sæd er en lille men varieret landsby. På gaden i Sæd er det tydeligt at folk lige har fået fri fra arbejde da vi ankommer. Flere lufter hunde, og en del kommer cyklende til byens købmand, en gammel Spar butik, der ejes af tre ældre brødre.

Omgivet af landbrugsland og med en blanding af gamle og nyere huse, både lettere forfaldne men også mange nyistandsatte, fik vi en fornemmelse af Sæd som en landsby, der har udviklet sig over tid. Byens grønne pletter er varierede – en lille fodboldbane faretruende tæt på bilforhandlerens vognpark, en godt gemt, forfalden legeplads samt flere, mindre folde med heste. Byens svungne gadeforløb vidner om en landsby af ældre dato, og der er da også hele tre mindesmærker af forskellig art. Det ældste er opstillet i 1712 og det nyeste mindesmærke er for nyligt fundet ved et tilfælde, man rydede de væltede træer efter stormen i 1999.

I udkanten af byen falder vi i snak med en ca. 60 årig kvinde, der arbejder i sin have. Vi bliver inviteret indenfor til en snak om Sæd og ikke mindst Sønderjylland samt de forhold der har ført til, at hun nu bor i Sæd. Vi hører bl.a. om gamle gnidninger mellem tyskere og danskere, om forskellen på røde og sorte tage, om da landsbyen havde en skole og mange andre historier.

Klokken lidt i syv forlader vi Sæd og kører fra A11 for at finde det sted vi har fået anbefalet, hvor vi kan være heldige at opleve ’Sort Sol’, det kendte fænomen, hvor flere tusinde stærer flyver lavt og gør himlen sort. På digerne lige syd for grænsen, med udsigt over sivene ser vi sammen med hundreder af andre nysgerrige, hvordan store flokke af stære samles for natten. Desværre er vi lidt sent ude, og får ikke lov at mærke det helt store sus. Men vi når da at se spredte flokke over sivene, og ikke mindst høre de mange tusinde stære, der bestemt ikke er gået til ro for natten.

Da vi ankommer til Frifelt er det blevet mørkt, men Keld, en kreativ og aktiv lokalmand, der købte kroen i sommers er der, og efter en rundvisning forlader han os med et fint opredt værelse og ca. 800 kvadratmeter kro for os selv. Mindst én af os overvejer om der kan være spøgelser, men før vi ved af det, er det morgen og en ny dag venter. 

Onsdag d. 29. september
Onsdag morgen indleder vi med morgenmad fra Kwik Spar, der ligger på det modsatte hjørne. Formiddagen i Frifelt går med at snakke med en række beboere, og Frifelt viser sig at være en landsby med masser af aktivitet og sammenhold. To dage før vores besøg, har beboerne været samlet til stormøde om den lukningstruede Vodder Skoles fremtid. Den store udfordring er at sikre aktivitet i lokalerne samt fortsat at tiltrække nye beboere til byen. Og også på besøg i Pilehaven umiddelbart udenfor Frifelt, møder vi masser af idéer og optimisme på landsbyens vegne. 

Vi kører tilbage til A11 og vender næsen mod Strellev. Klokken 13.30 rammer vi den bugtede vej, der fører ned mod landsbyen. Vi har en aftale med den tidligere skoleleder igennem 28 år samt et medlem af sogneforeningen. Også Strellev viser sig at være en aktiv by. Med en friskole, et forsamlingshus og ikke mindst en række arrangementer, der ofte afholdes ved den, for uindviede godt gemte, kunstigt anlagte sø. Derudover har byens borgere et godt samarbejde med nabobyen Lyne, som bl.a. tilbyder indkøbsmulighed og et bredt sportsudbud.

På en bænk ved den kunstigt anlagte sø, støder vi på to kvinder, der gerne vil tage en lille snak om Strellev og deres forhold til byen. Strellev er en landsby, hvor husene ligger tæt op af den gennemgående landevej. Både tung og let trafik ledes igennem byen, der ligger på vejen til Ølgod. Byen omkranses af landbrug og varieret terræn. Et par bygninger, der tidligere indeholdt butikker eller mindre erhvervsvirksomheder ser tomme ud, mens et par enkelte huse ser forfaldne ud, men der er masser af liv i gården til Friskolen, mens tidspunktet på dagen hvor vi er i byen gør, at resten af byen er stille bortset fra arbejdende håndværkere og folk der vedligeholder fællesarealerne.

Efter besøget i Strellev går turen atter ad A11, denne gang til Vildbjerg, hvor vi har planlagt at overnatte på et lokalt og centralt Bed and Breakfast.

Torsdag d. 30. september
Efter endnu en rolig nat i Vestjylland er vi på vej til Sørvad. To medlemmer af ’Vinding Kultur og Trivsel’, der er den tidligere Husholdningsforening i Sørvad, møder os med morgenmad, kaffe og en lille en. Vi skal spare jer for den lange forklaring på navneforvirringen, men i korte træk er det Sørvad som er selve landsbyen, mens Vinding er ”området” omkring landsbyen. Sørvad ligner ikke de andre landsbyer vi har besøgt, idet den er noget større, både hvad angår funktioner og befolkningsstørrelse. Der er skole, idrætshal, indkøbsmuligheder, plejehjem osv. Der er et godt sammenhold i byen, men også udfordringer. De to kvinder som vi taler med, mener bl.a. at de ligger i at bevare serviceniveauet. Omkringliggende landsbyer oplever i øjeblikket store nedskæringer i serviceudbud, og man frygter at turen kommer til Sørvad i kommende sparerunder. Det er desuden vigtigt, fortsat at være i stand til at tiltrække nye beboere til byen. Sørvad består bl.a. af en lang, gammel bygade med små lave huse, men også nyere parcelhusområder både fra 60’erne og 70’erne, men også en del nybyggerier. Derudover ligger Sørvad i smukke landskaber, f.eks. i form af en å der skærer igennem byen fra nord til syd, som er et attraktivt rekreativt område for byens beboere. 

 

Vi haster videre ad A11 og krydser Limfjorden. Boddum er næste stop. Her spiser vi frokost hos Elisabeths forældre, der introducerer os for Boddum, før vi går en tur i landsbyen. Landsbyen ligger smukt på en bakkekam med udsigt over Limfjorden. Husene er primært ældre, nyistandsatte bondehuse, og også her er der meget liv omkring skolen, der i dag fungerer som børnehave, med gode naturomgivelser. Boddum er tæt knyttet til Ydby, der er en lidt større landsby med lidt flere tilbud og services. Lokalmiljøet i Boddum er, som i de andre landsbyer aktivt. En litteraturkreds, en stor gruppe Amnesty Interntional-medlemmer, en spejdergruppe samt et blandet udbud af sportsaktiviteter i den lokale hal. Mange huse er i dag købt af pensionister, fra andre egne af landet, der ønsker at fordrive en del af deres tid i landlige omgivelser med den flotte udsigt. Landskabet, ud over udsigten til Limfjorden er også her præget af landbrugsjorder. Udfordringen for Boddum er f.eks. et faldende antal arbejdspladser i regionen, hvilket har og får betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde nye unge beboere.

Efter turen rundt i Boddum er turen kommet til den sidste by på turen. Vi har ingen kontakter i selve byen, men håber at møde nogen på gaden. Gøttrup består stort set kun af én gade. Husene ligger tæt op ad den, og langs den østlige side af byen danner en høj bakkekam ryg mod det omgivende landskab. For mere end ti år siden havde Gøttrup den tvivlsomme fornøjelse at blive kåret til Danmarks kedeligste Landsby. I dag vidner en stor sten i kanten af byen om den tid, og ellers er en fiskesø i midten af byen det umiddelbart største, velfungerende aktiv. Husene er af blandet vedligeholdelsesniveau. Få er tomme og forladte, et enkelt er for nyligt revet ned ser det ud til, mens også den tidligere butik, er lukket i dag. Men derudover er en del huse pænt vedligeholdte eller under kraftig restaurering, og et enkelt sted er der salg af grøntsager og selvproducerede, flettede møbler. En yngre mand spænder en mountainbike bag på bilen og kører ud af byen. 

I en sms fra en bekendt i dette område, som undervejs forudser at vi ikke vil finde mange mennesker på gaden, lyder det med sprød dialekt: ”Ja a (jeg) griner for I ska da vær’ heldig’ for at find’ folk på gaden i Gøttrup”. Og senere svarer han på spørgsmålet om, hvor folk køber ind og om der er meget til- og fraflytning i Gøttrup: ”Ja nu er I sgu kommt på landet – det er ikk det store ind og udflytning der er deroppe. Om de vil ånder stejer hen ved a int. De handler i Fjerritslev og Løgstør, og stort i Aalborg”.

Efter en lang dag kører vi til Slette Strand, hvor vi har lånt et sommerhus. Vi samler op på vores indtryk og laver selv mad for første gang på turen. Endnu en helt rolig og stille nat.

Fredag d. 1.oktober
Vi pakker sammen og finder ud på A11. Det sidste stykke mod Nørresundby venter. Men hvad er A11 egentlig? Først og fremmest er den en forbindelse. På visse dele af den, er den om lørdage i sommerhalvåret, hvor der er skiftedag i sommerhusområderne, så stor en barriere, at folk vælger at køre store omveje for at krydse den. Dernæst er den omgivet af primært tre ting. Landbrugslandskaber, naturlandskaber og mindre bylandskaber. I nærheden af de større byer ligger en del virksomheder ud mod den, og andre steder er den udstillingsvindue for politiske slogans, små gårdudsalg med især kartofler og andre reklamer. Den har 27 rundkørsler, 15 lyskryds og løber igennem ikke færre end 27 byer.

Vi er spændte, da vi nærmer os Nørresundby. Hvordan ser det egentlig ud når A11 slutter? Er der et stort skilt, hvor der står MÅL eller er der måske en komité der flager for os? 

A11 slutter lige så pludseligt og udramatisk som den startede for 360 km. siden. I en rundkørsel er det ikke længere muligt at vælge en afkørsel ad A11, med mindre man da vil køre tilbage ad den vej man kom fra. Det vil vi. Vi kører en tur i rundkørslen og vender derefter tilbage til det sidste skilt vi så, der viser mod Århus. Vejen hedder nu E45 og efter ca. en time er vi tilbage hvor vi startede. Lidt klogere, lidt mere forvirrede og virkelig klar til at holde weekend.

Tak til alle som har taget enormt godt imod os og som vi har snakket med undervejs og ikke mindst dem, der stadig er så hjælpsomme og sender vores spørgeskemaer (som vi har puttet i postkasser rundt omkring) i udfyldt stand tilbage til os. Vi er glade for alle input, og håber, at vi inden længe kan præsentere et simpelt spørgeskema her på bloggen, til brug for indbyggere i de udvalgte landsbyer. Vi håber at mange vil hjælpe os ad denne vej også.

Så er 12 steder udvalgt til nærmere analyse. For at bevise tesen "der er værdier overalt" måtte udvælgelsen foregå tilfældigt. Og hvad er mere tilfældigt end at kaste med dartpile?

Opgaveformulering

Afgængere

Anne Møller Larsen, institut II - Institut for By og Landskab

Elisabeth Joo Jeppesen, institut II - Institut for By og Landskab

Arbejdstitel

Operation Udkantsdanmark

- Et bidrag til udvikling i Udkantsdanmark

- Et studie langs A 11

Indledning

Med vores afgangsprojekt ønsker vi at arbejde med Udkantsdanmark i en optik, der tager afsæt i det nye paradigme, ’The New Rural Paradigm’, som blev præsenteret af OECD i 2006. OECD mener, at der er ved at ske en grundlæggende ændring i den optik, hvorigennem man ser og ønsker at udvikle landdistrikter overalt i verden. OECD bruger ordet landdistrikter, som vi i en dansk kontekst vælger at oversætte til Udkantsdanmark, da landbruget ikke længere er alene om at bestemme udviklingen, men er blevet én af mange aktører og forhold, der gør sig gældende ’på landet’. Begrebet Udkantsdanmark skal i øvrigt, groft sagt, forstås som en modsætning til de store økonomiske vækstområder i de urbane zoner.

Opgavens afsæt og relevans

Diskussionen om Udkantsdanmark, lægger sig op ad lignende, internationale og nationale diskussioner, som også løbende diskuteres på Institut for By og Landskab, om f.eks. udsatte boligområder, ’Shrinking Cities’, nye urbaniseringstendenser samt generelle ændringer i levevilkårenes indflydelse på by- og landskaber. Der tales bl.a. om, at de ændrede forhold i landdistrikterne skyldes samfundsændringer, som ændrede produktionsvilkår, mobilitetsmønstre, kommunikationsformer og vidensspecialiseringer

I Danmark er der gennem de sidste årtier sket store forandringer i landdistrikterne. I takt med at det enkelte landbrug er vokset, mange er lukket ned og fiskeriets vilkår forringet, er der sket et fald i beskæftigelsen i de to sektorer, der ellers traditionelt har været landdistrikternes livsgrundlag. Sektorer, som også i kraft af vores velfærdssamfunds fordelingsnøgle altid automatisk har modtaget subsidier. I kølvandet på yderområdernes ændrede forhold ses en tendens til, at udkantsområdet udfordres på en række andre områder. Udfordringerne er først og fremmest af social og kulturel karakter, og aflæses tydeligst i udvandring til byerne, skolelukninger, butiksdød, forringelser i den offentlige transport, et fald i engagementet i foreningslivet, øget tilflytning af såkaldte ressourcesvage mennesker, faldende huspriser, tvangsauktioner, tomme huse og et generelt forfald og tab af værdier på mange niveauer.  Det er bl.a. disse ændrede forhold og deraf nye udfordringer, som OECD italesætter med ’The New Rural Paradigm’.

Efterspørgslen på måder at håndtere de nye udfordringer på er derfor henholdsvis en nødvendighed og en realitet. I Danmark skal situationen ses i lyset af de forskelle, der er opstået mellem by og land, bl.a. som følge af favorisering og støtte af byvækst i de urbaniserede områder – særligt Hovedstaden og det østjyske bybånd. Denne favorisering har gennem de sidste 50 år bidraget til, i større eller mindre omfang, at Udkantsdanmark er blevet endnu mere marginaliseret, hvorfor vi med vores afgangsprojekt vil forsøge at skubbe Udkantsdanmark ind i kampen igen for et helt Danmarksbillede.

Udkantsdanmark er en politisk set varm kartoffel, som der bliver sagt og skrevet rigtig meget om i øjeblikket. ’Danmark i balance i en global verden’ hedder Regeringens udspil til en ny ”pakke”, som bl.a. indeholder 150 millioner kr. i en vækstfond, der støtter udviklingen af Udkantsdanmark, samt lempelser af planloven i 29 udkantskommuner, der bl.a. skal gøre det nemmere at bygge nyt i landzonerne.

På andre fronter arbejdes der intenst på at finde nye metoder til at løse de udfordringer, som Udkantsdanmark står over for. ’Mulighedernes Land’ f.eks., er et storstilet, 6-årigt Real Dania-støttet projekt, der sammen med de respektive kommuner udvikler mindre projekter med udgangspunkt i lokale ildsjæle og ressourcer på Lolland, på Bornholm og i Thisted. Der er altså generelt fokus på udkanterne og disses udfordringer.

Ordet Udkantsdanmark har næsten 70.000 hits på Google, der er temasider på landsdækkende nyhedskanalers hjemmesider, artikelserier med henholdsvis skræk- eller mirakelhistorier fra de mindre samfund i diverse aviser etc. Og mindre aktuelt er det ikke blevet med dannelsen af det nye parti Fælleslisten, der er Udkantsdanmarks politiske ”nødråb”. Målet for partiet er at samle Udkantsdanmark og få sat en række relevante tematikker på den politiske og samfundsmæssige dagsorden. 15% af vælgerne, eller 800.000 mennesker bor i udkanterne. Udkantsdanmark er højaktuelt.

Opgavens tese

Vi prøver her at arbejde ud fra den tese, at vi befinder os i et nyt paradigme. I erkendelse heraf, kalder flere faggrupper nu på viden, begreber og metoder til en ny organisering af indsatsen i landdistrikterne. Udviklingsmetoderne er ikke dækkende, og der debatteres livligt overalt i samfundet om, hvad der mon skal til for at skabe udvikling og balance i Danmarksbilledet, og ikke mindst hvordan.

Vi ønsker først og fremmest at bidrage til debatten om, hvor Udkantsdanmark kan udvikles hen. Der er mange bud på, hvordan der kan udvikles.  Skal vi være radikale og gøre som Jørgen Møller, lektor på Aalborg Universitet og forsker i by- og landsbyplanlægning foreslår i artiklen, ‘Riv de døende landsbyer ned’; at rive forfaldne landsbyer ned og satse på færre, men mere velfungerende landsbyer. Det lyder drastisk at udrydde hele landsbyer, men måske er det en nødvendighed for at imødekomme de ændrede forhold i Udkantsdanmark? Det er bl.a. diskussioner som denne, der er relevante i vores opgave.

Uanset hvordan man vender og drejer det, mener vi, at der er tale om at skulle omdanne steder eller forhold, og opererer derfor med den tese, at der er behov for transformationer af Udkantsdanmark. Transformation som begreb betyder at omdanne eller forandre. Vi mener som udgangspunkt, at alting er i konstant transformation, eller i hvert fald udvikling. Men det betyder ikke nødvendigvis at al transformation er positiv. Nogle steder, områder eller situationer kan være i negative udviklings- eller ligefrem afviklingsprocesser. Og det er præcis dem, vi ønsker at finde, påvirke og ændre.

Vi ønsker at arbejde med konkrete bud på positive forandringsmuligheder i Udkantsdanmark. Vi vil derfor søge og eksperimentere med, indenfor et givet felt at stimulere til positiv transformation. Det kan sommetider ske hurtigt og være med store og omsiggribende konsekvenser, mens det på andre tider kan være i form af langsigtede strategier og små justeringer. Pointen er, at transformationer sker, og vi ønsker at arbejde med at skabe nye transformationer, samt påvirke og forandre det eksisterende i større eller mindre grad. Transformation er altså en præmis for vores forståelse af altings tilstand, men også et operationelt værktøj, som vi vil anvende til at skabe positive interventioner i en given situation.

Vi mener, at debatten om Udkantsdanmarks fremtid må føres, og beslutningerne tages på baggrund af lokale værdier og tilstande, og især på baggrund af et bredere defineret værdispektrum end et økonomisk. Værdier skal således i vores projekt forstås som mere og andet end økonomisk værdi. F.eks. kan en velfungerende lokal forening eller måske en engageret skolelærer være en enorm stor værdi, uden egentlig at tilføre direkte økonomisk vækst i et lokalområde.

Vi er af den overbevisning, at der i Udkantsdanmark ligger en række uopdagede værdier og potentialer, som kan undersøges og kortlægges, for at blive aktiveret og indgå i transformationer, til gavn for et givet sted eller situation.

Opgavens intention

I det nye paradigme forsøger man at bevæge sig væk fra de store generelle støtteordninger som f.eks. nationale subsidier til bl.a. landbruget og fiskeriet, og hen i mod en bredere økonomisk investeringsmodel, som også tilgodeser andre aktører og mere stedsspecifikke projekter. Der satses på en bottom-up-tilgang, som udspringer af ønsket om at lade udvikling komme nedefra, hvorfor der tages udgangspunkt i lokal ansvarlighed, kvaliteter og initiativer. Denne bottom-up-tilgang, som i høj grad baseres på lokale ildsjæles evner til at søge støttemidler og senere styre projektet, mener vi, er for snæver og ensidig. På en måde er det stadig en top-downstyret tilgang bare i mindre skala. Støttekronerne er kommet tættere på udviklingsstederne, men uddeles stadig af myndighederne (kommunerne eller diverse offentligt finansierede puljer), favoriserer de ressourcestærke områder, og efterlader de ikke- ressourcestærke områder i fare for deroute.

Vi mener som sådan ikke, at der er noget galt med det, der allerede gøres, nærmere at der er nogle mangler i forhold til at kunne operere med andre dimensioner end top og bund. Vores projekt skal derfor ses som et supplement til de eksisterende udviklingspraksisser.

Intentionen med opgaven er at undersøge hvorledes der kan bidrages til værdiforøgelse, også i Udkantsdanmark. Værdi kan have vidt forskellig karakter og være knyttet til f.eks. natur og landskab, livskvalitet og sociale forhold, sundhed, kultur m.fl. Som vi ser det, er der i dag en ensidig fokusering på at forhøje økonomiske værdier i form af f.eks. arbejdspladser og turistattraktioner og dermed bringes de økonomiske vækstcentre omkring de store byer mere i fokus og de fleste af disse er vokset igennem årtier, og vi ser udkanternes muligheder for at vinde på det område som yderst ringe.

Vi vil derfor med vores projekt forsøge at sandsynliggøre at en forøgelse af andre værdier end de økonomiske kan finde sted. Vi ønsker f.eks. at undersøge mulighederne for at der også kan dannes grobund for udvikling i områder, hvor der ikke nødvendigvis er ildsjæle, der har ressourcerne til at søge midler og være tovholdere på et projekt. Ved at se målet for udvikling som andet end økonomisk, åbner vi for muligheden for, at et bredt spekter af værdier kan lægges til grund for transformation.

Vi håber, med vores opgave at kunne bidrage til debatten om, i hvilken retning udvikling i Udkantsdanmark kan gå samt udvide spektret af udviklingspotentialer; ved at søge efter værdier i bred forstand og foreslå andre positive transformationsscenarier, end dem, der ensidigt har økonomisk vækst som mål.

Opgavens fysiske afsæt og afgrænsning

A11 er det geografiske afsæt og den fysiske rygrad i vores projektarbejde.

Valget af netop A11 begrundes i, at den også indskriver sig i den kontekst, der populært kaldes ’Den Rådne Banan’. Et begreb, der betegner Udkantsdanmark, og som geografisk strækker sig fra Nordjylland, langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm.

Herudover er A11, med sine sammenhængende 360 km lange strækning, Danmarks længste hovedvej. Hovedvejen krydser tre regioner og ti kommuner. Selv om vores fokus ligger på og omkring A11, er det også hensigten, med arten af de interventioner vi fremdrager, at de vil kunne tages i anvendelse andre steder i Udkantsdanmark.

Operationens faglige mål og konstruktion

En operation ser vi som et begreb der både teoretisk og praktisk kan understøtte vores måde at arbejde med vores projekt på. Vi har brug for et rum, hvor vi dels kan agere og dels iagttage de forhold der bliver sat i relation til hinanden.  Opgaven har først og fremmest et strategisk perspektiv, overordnet såvel som lokalt.

Operationens konstruktion vil bestå af fire faser, som rammesætter processen. I praksis vil faserne være i tæt relation til hinanden.

Operationens samlede faser:

                             I – Projektplanlægning.

Udarbejdelse af undersøgelsesapparat og planlægning af studietur.

                            II - Operation A11.

Studietur langs A11 og undersøgelsesfase.

                           III – Strategiudvikling.

Bearbejdning af resultater, aktivering af udvalgte værdier, vurdering af                       
transformationspotentialer.

           IV – Projektafslutning.

Udarbejde transformationsscenarier, sammenfattende redegørelse mm.

                                                         

I - Projektplanlægning

I planlægningen af vores studietur vil vi komponere et sæt spilleregler eller dogmer, der skal fungere som strukturerende grundlag for turens forløb og værdiindsamling. Disse skal være med til at sikre en ensartet undersøgelsesform, som igen skal sikre, at vi kan arbejde konstruktivt med og sammenligne resultaterne af vores undersøgelser. Studieturen og den efterfølgende bearbejdning af resultaterne skal gøre os i stand til at foreslå og vurdere udviklingsretninger samt fastslå transformationsscenarier for en række steder eller situationer.

II - Operation A11

Vores geografiske afsæt, A11 skal kortlægges, registreres, opleves og indtages med henblik på at udpege specifikke steder og værdier, der skal danne fysiske rammer i vores projekt. Udpegningen foretages efter kriterier, som programmeres i første fase af vores projektperiode, Det handler om at være opmærksom på omgivelserne med skærpede sanser, at have en kreativ intention og have blikket rettet mod fænomener, som kan have et potentiale i forhold til en fremtidig udvikling eller transformation. Vi forestiller os: 1) En relevant traditionel arkitektfaglig kontekstanalyse, som f.eks. kort- og kontekstanalyser, skalanalyser m.fl., og 2) en mere taktil sammensat mapping- og undersøgelsesmetode, der forhåbentlig gør os i stand til at gøre uventede fund af værdier i både immateriel og konkret fysisk forstand.

III - Strategiudvikling

Målet med Operation A11 er således at bruge resultaterne af vores undersøgelse til at opstille en række værdier, som f.eks. kan være generelle, men også være knyttet til et konkret fysisk sted eller en situation, en genstand, et objekt, eller fænomen, begivenhed og handling. Værdier af umiddelbart negativ karakter, kan som sådan sagtens vendes til en positiv transformation. F.eks. kan det være negativt at en skole lukker, men hvis det i lokalsamfundet kan blive til ’noget at samles om’, kan det måske være med til at øge den sociale sammenhængskraft, fordi folk samles om et fælles projekt, og måske er med til at skabe grobund for en ny friskole, og flere efterfølgende positive udviklinger. Det vigtige er, at aktiverede værdier kan blive til værdiforøgelser. Vores umiddelbare tese er, at der altid vil være værdier at finde, uanset hvor man er. Det er intentionen, at den måde at arbejde på, skal kunne bruges af alle, da det handler om at fastsætte værdien ud fra viljen til at aktivere et givent fund og sætte det ind i en positiv transformation.

Tiden bliver, i relation til transformationsbegrebet, en vigtig dimension i vores projekt. Den er med til at fortælle præcis i hvilken del af transformationen noget givet befinder sig. Det er altså ved at anvende tiden som et praktisk redskab, at man kan aflæse og ikke mindst afprøve mulige transformationer.

Det er vigtigt, at vores studie af A11, i jagten på at udvikle et Danmark i balance, skaber en ramme for at kunne tale om og operere i den situation, som Udkantsdanmark befinder sig i. 

Vi ønsker at arbejde løsningsorienteret og med et åbent og kritisk blik for det, vi møder på vores vej.

VI – Projektafslutning

Vi ser for os, at vores forslag opstilles som mulige transformationsscenarier i et katalog eller en større matrix.

Refleksion over kandidatuddannelsesforløb og sikring af individuel bedømmelse.

På Arkitektskolen Aarhus har vi begge været tilknyttet Institut II på vores kandidatuddannelse. Vi har således været igennem den samme grunduddannelse, og derfor opbygget et fælles teoretisk grundlag og forståelse for faget og dets problemstillinger. Vi har begge arbejdet bredt med urbane og landskabelige kontekster, og ofte på strategisk plan. Det er derfor oplagt for os at kombinere vores erfaring med det strategiske felt i vores afgangsprojekt. . Udover det fælles grundlag, har vi igennem vores individuelle valg på uddannelsesforløbet opnået forskelligheder, som vi mener, kan styrke både processen og det endelige projektresultat.

Vi opretter en digital logbog, hvor hele processen dokumenteres kronologisk fra dag 1 i projektudviklingen frem til afleveringen af det samlede projekt. Hver individuel handling signeres i logbogen og på den måde sikrer vi individuel bedømmelse. Derudover vil vi gøre opmærksom på, til fremlæggelsen, hvad der er skabt individuelt af det afleverede materiale.

Bilag:

Procesbeskrivelse (diagram)

Opgavens hvad, hvorfor og hvordan (diagram)

Kandidat CV Elisabeth Joo Jeppesen

Kandidat CV Anne Møller Larsen

Litteraturliste

Så er vi i luften - digital logbog

Vores afgangsprojekt, på Arkitektskolen Aarhus efterår 2010 tager sit udgangspunkt i Udkantsdanmark. Følg med her!