Så er 12 steder udvalgt til nærmere analyse. For at bevise tesen "der er værdier overalt" måtte udvælgelsen foregå tilfældigt. Og hvad er mere tilfældigt end at kaste med dartpile?

Opgaveformulering

Afgængere

Anne Møller Larsen, institut II - Institut for By og Landskab

Elisabeth Joo Jeppesen, institut II - Institut for By og Landskab

Arbejdstitel

Operation Udkantsdanmark

- Et bidrag til udvikling i Udkantsdanmark

- Et studie langs A 11

Indledning

Med vores afgangsprojekt ønsker vi at arbejde med Udkantsdanmark i en optik, der tager afsæt i det nye paradigme, ’The New Rural Paradigm’, som blev præsenteret af OECD i 2006. OECD mener, at der er ved at ske en grundlæggende ændring i den optik, hvorigennem man ser og ønsker at udvikle landdistrikter overalt i verden. OECD bruger ordet landdistrikter, som vi i en dansk kontekst vælger at oversætte til Udkantsdanmark, da landbruget ikke længere er alene om at bestemme udviklingen, men er blevet én af mange aktører og forhold, der gør sig gældende ’på landet’. Begrebet Udkantsdanmark skal i øvrigt, groft sagt, forstås som en modsætning til de store økonomiske vækstområder i de urbane zoner.

Opgavens afsæt og relevans

Diskussionen om Udkantsdanmark, lægger sig op ad lignende, internationale og nationale diskussioner, som også løbende diskuteres på Institut for By og Landskab, om f.eks. udsatte boligområder, ’Shrinking Cities’, nye urbaniseringstendenser samt generelle ændringer i levevilkårenes indflydelse på by- og landskaber. Der tales bl.a. om, at de ændrede forhold i landdistrikterne skyldes samfundsændringer, som ændrede produktionsvilkår, mobilitetsmønstre, kommunikationsformer og vidensspecialiseringer

I Danmark er der gennem de sidste årtier sket store forandringer i landdistrikterne. I takt med at det enkelte landbrug er vokset, mange er lukket ned og fiskeriets vilkår forringet, er der sket et fald i beskæftigelsen i de to sektorer, der ellers traditionelt har været landdistrikternes livsgrundlag. Sektorer, som også i kraft af vores velfærdssamfunds fordelingsnøgle altid automatisk har modtaget subsidier. I kølvandet på yderområdernes ændrede forhold ses en tendens til, at udkantsområdet udfordres på en række andre områder. Udfordringerne er først og fremmest af social og kulturel karakter, og aflæses tydeligst i udvandring til byerne, skolelukninger, butiksdød, forringelser i den offentlige transport, et fald i engagementet i foreningslivet, øget tilflytning af såkaldte ressourcesvage mennesker, faldende huspriser, tvangsauktioner, tomme huse og et generelt forfald og tab af værdier på mange niveauer.  Det er bl.a. disse ændrede forhold og deraf nye udfordringer, som OECD italesætter med ’The New Rural Paradigm’.

Efterspørgslen på måder at håndtere de nye udfordringer på er derfor henholdsvis en nødvendighed og en realitet. I Danmark skal situationen ses i lyset af de forskelle, der er opstået mellem by og land, bl.a. som følge af favorisering og støtte af byvækst i de urbaniserede områder – særligt Hovedstaden og det østjyske bybånd. Denne favorisering har gennem de sidste 50 år bidraget til, i større eller mindre omfang, at Udkantsdanmark er blevet endnu mere marginaliseret, hvorfor vi med vores afgangsprojekt vil forsøge at skubbe Udkantsdanmark ind i kampen igen for et helt Danmarksbillede.

Udkantsdanmark er en politisk set varm kartoffel, som der bliver sagt og skrevet rigtig meget om i øjeblikket. ’Danmark i balance i en global verden’ hedder Regeringens udspil til en ny ”pakke”, som bl.a. indeholder 150 millioner kr. i en vækstfond, der støtter udviklingen af Udkantsdanmark, samt lempelser af planloven i 29 udkantskommuner, der bl.a. skal gøre det nemmere at bygge nyt i landzonerne.

På andre fronter arbejdes der intenst på at finde nye metoder til at løse de udfordringer, som Udkantsdanmark står over for. ’Mulighedernes Land’ f.eks., er et storstilet, 6-årigt Real Dania-støttet projekt, der sammen med de respektive kommuner udvikler mindre projekter med udgangspunkt i lokale ildsjæle og ressourcer på Lolland, på Bornholm og i Thisted. Der er altså generelt fokus på udkanterne og disses udfordringer.

Ordet Udkantsdanmark har næsten 70.000 hits på Google, der er temasider på landsdækkende nyhedskanalers hjemmesider, artikelserier med henholdsvis skræk- eller mirakelhistorier fra de mindre samfund i diverse aviser etc. Og mindre aktuelt er det ikke blevet med dannelsen af det nye parti Fælleslisten, der er Udkantsdanmarks politiske ”nødråb”. Målet for partiet er at samle Udkantsdanmark og få sat en række relevante tematikker på den politiske og samfundsmæssige dagsorden. 15% af vælgerne, eller 800.000 mennesker bor i udkanterne. Udkantsdanmark er højaktuelt.

Opgavens tese

Vi prøver her at arbejde ud fra den tese, at vi befinder os i et nyt paradigme. I erkendelse heraf, kalder flere faggrupper nu på viden, begreber og metoder til en ny organisering af indsatsen i landdistrikterne. Udviklingsmetoderne er ikke dækkende, og der debatteres livligt overalt i samfundet om, hvad der mon skal til for at skabe udvikling og balance i Danmarksbilledet, og ikke mindst hvordan.

Vi ønsker først og fremmest at bidrage til debatten om, hvor Udkantsdanmark kan udvikles hen. Der er mange bud på, hvordan der kan udvikles.  Skal vi være radikale og gøre som Jørgen Møller, lektor på Aalborg Universitet og forsker i by- og landsbyplanlægning foreslår i artiklen, ‘Riv de døende landsbyer ned’; at rive forfaldne landsbyer ned og satse på færre, men mere velfungerende landsbyer. Det lyder drastisk at udrydde hele landsbyer, men måske er det en nødvendighed for at imødekomme de ændrede forhold i Udkantsdanmark? Det er bl.a. diskussioner som denne, der er relevante i vores opgave.

Uanset hvordan man vender og drejer det, mener vi, at der er tale om at skulle omdanne steder eller forhold, og opererer derfor med den tese, at der er behov for transformationer af Udkantsdanmark. Transformation som begreb betyder at omdanne eller forandre. Vi mener som udgangspunkt, at alting er i konstant transformation, eller i hvert fald udvikling. Men det betyder ikke nødvendigvis at al transformation er positiv. Nogle steder, områder eller situationer kan være i negative udviklings- eller ligefrem afviklingsprocesser. Og det er præcis dem, vi ønsker at finde, påvirke og ændre.

Vi ønsker at arbejde med konkrete bud på positive forandringsmuligheder i Udkantsdanmark. Vi vil derfor søge og eksperimentere med, indenfor et givet felt at stimulere til positiv transformation. Det kan sommetider ske hurtigt og være med store og omsiggribende konsekvenser, mens det på andre tider kan være i form af langsigtede strategier og små justeringer. Pointen er, at transformationer sker, og vi ønsker at arbejde med at skabe nye transformationer, samt påvirke og forandre det eksisterende i større eller mindre grad. Transformation er altså en præmis for vores forståelse af altings tilstand, men også et operationelt værktøj, som vi vil anvende til at skabe positive interventioner i en given situation.

Vi mener, at debatten om Udkantsdanmarks fremtid må føres, og beslutningerne tages på baggrund af lokale værdier og tilstande, og især på baggrund af et bredere defineret værdispektrum end et økonomisk. Værdier skal således i vores projekt forstås som mere og andet end økonomisk værdi. F.eks. kan en velfungerende lokal forening eller måske en engageret skolelærer være en enorm stor værdi, uden egentlig at tilføre direkte økonomisk vækst i et lokalområde.

Vi er af den overbevisning, at der i Udkantsdanmark ligger en række uopdagede værdier og potentialer, som kan undersøges og kortlægges, for at blive aktiveret og indgå i transformationer, til gavn for et givet sted eller situation.

Opgavens intention

I det nye paradigme forsøger man at bevæge sig væk fra de store generelle støtteordninger som f.eks. nationale subsidier til bl.a. landbruget og fiskeriet, og hen i mod en bredere økonomisk investeringsmodel, som også tilgodeser andre aktører og mere stedsspecifikke projekter. Der satses på en bottom-up-tilgang, som udspringer af ønsket om at lade udvikling komme nedefra, hvorfor der tages udgangspunkt i lokal ansvarlighed, kvaliteter og initiativer. Denne bottom-up-tilgang, som i høj grad baseres på lokale ildsjæles evner til at søge støttemidler og senere styre projektet, mener vi, er for snæver og ensidig. På en måde er det stadig en top-downstyret tilgang bare i mindre skala. Støttekronerne er kommet tættere på udviklingsstederne, men uddeles stadig af myndighederne (kommunerne eller diverse offentligt finansierede puljer), favoriserer de ressourcestærke områder, og efterlader de ikke- ressourcestærke områder i fare for deroute.

Vi mener som sådan ikke, at der er noget galt med det, der allerede gøres, nærmere at der er nogle mangler i forhold til at kunne operere med andre dimensioner end top og bund. Vores projekt skal derfor ses som et supplement til de eksisterende udviklingspraksisser.

Intentionen med opgaven er at undersøge hvorledes der kan bidrages til værdiforøgelse, også i Udkantsdanmark. Værdi kan have vidt forskellig karakter og være knyttet til f.eks. natur og landskab, livskvalitet og sociale forhold, sundhed, kultur m.fl. Som vi ser det, er der i dag en ensidig fokusering på at forhøje økonomiske værdier i form af f.eks. arbejdspladser og turistattraktioner og dermed bringes de økonomiske vækstcentre omkring de store byer mere i fokus og de fleste af disse er vokset igennem årtier, og vi ser udkanternes muligheder for at vinde på det område som yderst ringe.

Vi vil derfor med vores projekt forsøge at sandsynliggøre at en forøgelse af andre værdier end de økonomiske kan finde sted. Vi ønsker f.eks. at undersøge mulighederne for at der også kan dannes grobund for udvikling i områder, hvor der ikke nødvendigvis er ildsjæle, der har ressourcerne til at søge midler og være tovholdere på et projekt. Ved at se målet for udvikling som andet end økonomisk, åbner vi for muligheden for, at et bredt spekter af værdier kan lægges til grund for transformation.

Vi håber, med vores opgave at kunne bidrage til debatten om, i hvilken retning udvikling i Udkantsdanmark kan gå samt udvide spektret af udviklingspotentialer; ved at søge efter værdier i bred forstand og foreslå andre positive transformationsscenarier, end dem, der ensidigt har økonomisk vækst som mål.

Opgavens fysiske afsæt og afgrænsning

A11 er det geografiske afsæt og den fysiske rygrad i vores projektarbejde.

Valget af netop A11 begrundes i, at den også indskriver sig i den kontekst, der populært kaldes ’Den Rådne Banan’. Et begreb, der betegner Udkantsdanmark, og som geografisk strækker sig fra Nordjylland, langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm.

Herudover er A11, med sine sammenhængende 360 km lange strækning, Danmarks længste hovedvej. Hovedvejen krydser tre regioner og ti kommuner. Selv om vores fokus ligger på og omkring A11, er det også hensigten, med arten af de interventioner vi fremdrager, at de vil kunne tages i anvendelse andre steder i Udkantsdanmark.

Operationens faglige mål og konstruktion

En operation ser vi som et begreb der både teoretisk og praktisk kan understøtte vores måde at arbejde med vores projekt på. Vi har brug for et rum, hvor vi dels kan agere og dels iagttage de forhold der bliver sat i relation til hinanden.  Opgaven har først og fremmest et strategisk perspektiv, overordnet såvel som lokalt.

Operationens konstruktion vil bestå af fire faser, som rammesætter processen. I praksis vil faserne være i tæt relation til hinanden.

Operationens samlede faser:

                             I – Projektplanlægning.

Udarbejdelse af undersøgelsesapparat og planlægning af studietur.

                            II - Operation A11.

Studietur langs A11 og undersøgelsesfase.

                           III – Strategiudvikling.

Bearbejdning af resultater, aktivering af udvalgte værdier, vurdering af                       
transformationspotentialer.

           IV – Projektafslutning.

Udarbejde transformationsscenarier, sammenfattende redegørelse mm.

                                                         

I - Projektplanlægning

I planlægningen af vores studietur vil vi komponere et sæt spilleregler eller dogmer, der skal fungere som strukturerende grundlag for turens forløb og værdiindsamling. Disse skal være med til at sikre en ensartet undersøgelsesform, som igen skal sikre, at vi kan arbejde konstruktivt med og sammenligne resultaterne af vores undersøgelser. Studieturen og den efterfølgende bearbejdning af resultaterne skal gøre os i stand til at foreslå og vurdere udviklingsretninger samt fastslå transformationsscenarier for en række steder eller situationer.

II - Operation A11

Vores geografiske afsæt, A11 skal kortlægges, registreres, opleves og indtages med henblik på at udpege specifikke steder og værdier, der skal danne fysiske rammer i vores projekt. Udpegningen foretages efter kriterier, som programmeres i første fase af vores projektperiode, Det handler om at være opmærksom på omgivelserne med skærpede sanser, at have en kreativ intention og have blikket rettet mod fænomener, som kan have et potentiale i forhold til en fremtidig udvikling eller transformation. Vi forestiller os: 1) En relevant traditionel arkitektfaglig kontekstanalyse, som f.eks. kort- og kontekstanalyser, skalanalyser m.fl., og 2) en mere taktil sammensat mapping- og undersøgelsesmetode, der forhåbentlig gør os i stand til at gøre uventede fund af værdier i både immateriel og konkret fysisk forstand.

III - Strategiudvikling

Målet med Operation A11 er således at bruge resultaterne af vores undersøgelse til at opstille en række værdier, som f.eks. kan være generelle, men også være knyttet til et konkret fysisk sted eller en situation, en genstand, et objekt, eller fænomen, begivenhed og handling. Værdier af umiddelbart negativ karakter, kan som sådan sagtens vendes til en positiv transformation. F.eks. kan det være negativt at en skole lukker, men hvis det i lokalsamfundet kan blive til ’noget at samles om’, kan det måske være med til at øge den sociale sammenhængskraft, fordi folk samles om et fælles projekt, og måske er med til at skabe grobund for en ny friskole, og flere efterfølgende positive udviklinger. Det vigtige er, at aktiverede værdier kan blive til værdiforøgelser. Vores umiddelbare tese er, at der altid vil være værdier at finde, uanset hvor man er. Det er intentionen, at den måde at arbejde på, skal kunne bruges af alle, da det handler om at fastsætte værdien ud fra viljen til at aktivere et givent fund og sætte det ind i en positiv transformation.

Tiden bliver, i relation til transformationsbegrebet, en vigtig dimension i vores projekt. Den er med til at fortælle præcis i hvilken del af transformationen noget givet befinder sig. Det er altså ved at anvende tiden som et praktisk redskab, at man kan aflæse og ikke mindst afprøve mulige transformationer.

Det er vigtigt, at vores studie af A11, i jagten på at udvikle et Danmark i balance, skaber en ramme for at kunne tale om og operere i den situation, som Udkantsdanmark befinder sig i. 

Vi ønsker at arbejde løsningsorienteret og med et åbent og kritisk blik for det, vi møder på vores vej.

VI – Projektafslutning

Vi ser for os, at vores forslag opstilles som mulige transformationsscenarier i et katalog eller en større matrix.

Refleksion over kandidatuddannelsesforløb og sikring af individuel bedømmelse.

På Arkitektskolen Aarhus har vi begge været tilknyttet Institut II på vores kandidatuddannelse. Vi har således været igennem den samme grunduddannelse, og derfor opbygget et fælles teoretisk grundlag og forståelse for faget og dets problemstillinger. Vi har begge arbejdet bredt med urbane og landskabelige kontekster, og ofte på strategisk plan. Det er derfor oplagt for os at kombinere vores erfaring med det strategiske felt i vores afgangsprojekt. . Udover det fælles grundlag, har vi igennem vores individuelle valg på uddannelsesforløbet opnået forskelligheder, som vi mener, kan styrke både processen og det endelige projektresultat.

Vi opretter en digital logbog, hvor hele processen dokumenteres kronologisk fra dag 1 i projektudviklingen frem til afleveringen af det samlede projekt. Hver individuel handling signeres i logbogen og på den måde sikrer vi individuel bedømmelse. Derudover vil vi gøre opmærksom på, til fremlæggelsen, hvad der er skabt individuelt af det afleverede materiale.

Bilag:

Procesbeskrivelse (diagram)

Opgavens hvad, hvorfor og hvordan (diagram)

Kandidat CV Elisabeth Joo Jeppesen

Kandidat CV Anne Møller Larsen

Litteraturliste

Så er vi i luften - digital logbog

Vores afgangsprojekt, på Arkitektskolen Aarhus efterår 2010 tager sit udgangspunkt i Udkantsdanmark. Følg med her!